De to lokale forfattere, Vagn Remme og Mikael Josephsen, er i foråret 2010 ansat i Svendborg Kommune som ’huskunstnere’ i et samarbejde med Statens Kunstfond. Skoleklasser fra 6. – 10. klasse får muligheden for et gratis forløb med skriveværksted ude på den enkelte skole i april eller maj 2010.
Forfatterne samarbejder med PSFyn og Svendborg Bibliotek om en WRITER’s CAMP for de særligt engagerede unge i den første uge af skolernes sommerferie. Det er Kenneth Skipper og Kåre Wangel fra PSFyn der til sommer kommer til at introducere unge forfatterspirer til både hvordan man skriver en god tekst, og hvordan man fremfører teksten efterfølgende.

Læs folderen her.

Kontakt: Kåre Wangel, email: kwangel@gmail.com

World Wide Words er en vild litterær festival der har haft nogle af psfyns lokale poeter med i bandet. Gennem samlet set otte dages wordshops har de lært de unge gymnasieelever på Sydsjælland at poetry slamme, og har holdt gedigne festlaboratorier hvor blandt andet også Dann Nørgaard er blevet hidkaldt. Men selv om wordshopsene er overstået for denne gang, så er det faktisk først nu det hele skal til at eksplodere. World Wide Words hovedfestival finder sted på godset Rønnebæksholm ved Næstved. I tre døgn vil godset og dets omgivelser danne rammen om et væld af aktiviteter. Der er gratis adgang til festivalpladsen alle tre døgn, men til visse enkeltarrangementer opkræves entré.

Se bogen her.

Days of Art & Love præsenterer 15 forskellige kunstnere som diger e-bog. Det har længe været et ønske og mål for den Odense-baserede forening at præsentere et bredere udsnit af de mange kunstneriske aktiviteter, der faktisk foregår i Odense og på Fyn. Og her menes ikke kun ‘the usual suspects’ i form af etablerede kunstnere på øen, men også de mange mænd og kvinder, der dagligt lever deres liv i kunstens tegn, måske uden at vække så meget opmærksomhed og uden at have fast tilknytning til gallerier og andre institutioner. Da Days of Art & Love havde mulighed for at skabe en større antologi ved 2009’s udgang, besluttede foreningen derfor at udgive denne e-bog med et tværsnit af kunsten på Fyn. 15 mænd og kvinder blev inviteret til at deltage i antologien, med ca. 10 sider hver, der havde det overordnede tema ‘Vejviser’ – i ordets bredeste betydning. Bogen voksede støt og består af godt 180 sider, der rækker over vidt forskellige udtryk, fra fotografi, grafik, collage, maleri over poesi og essay til oversættelse m.m. Foreningen Days of Art & Love ønsker med denne udgivelse at sprede det glade budskab om kunstens mangfoldighed og rækkevidde, så langt som muligt. Den udkommer derfor ikke i papir-format, men alene som e-bog, på adressen http://www.daysofartandlove.dk/vejviser Derved får så mange borgere som muligt adgang til bogen, og kan printe et eksemplar ud til eget forbrug, ganske gratis. Udgivelsen er generøst støttet økonomisk af Odense Kommune.

Vejviser Indhold:
• Kortsektion Alternative bykort af Mikkel Larris • Urban Digte og Prosastykker af Cindy Lynn Brown • (three works of art!) Fotos og billeder af Heidi-Anett Haugen • På vej er Grafik af Lea Ester Jensen • Fun i provinsen Danmark Sightseeing af Jon Paludan • 29 år gammel har jeg boet i 29 huse af Lena Johansen • Kollektiv trafik Opslag af Anders Vægter Nielsen • Labyrint Levende tekst af Kåre Wangel • Ti veje er tekster og diagrammer af Kim Linnet • Maiken Fotoessay af Signe Aarestrup • Gade-plan Tekst og fotos af Martin Kjeldsen • SofaPeople HDR-fotos af en kulturform af Martin J. Craggs & Dan Eskekilde • Pop Art er collager og malerier af Dan Eskekilde • Skoven er fotos af Martin J. Craggs • Pilen er en vejviser er et kulturreflektivt essay af Erik Steenstrup Dyhr • Plastic-verden Topografisk mannequinliv af Louise Weiss • UNA-Bomber Manifestet The UNA-BomberÕs Manifesto, af Theodore John Kaczynski, oversat af Jan Hjort.

Foreningen Days of Art & Love er vært ved reception og release på den omfangsrige e-bog
Fredag d. 22. januar kl. 17 Værket, Skibhusvej 52b, 5000 Odense C.
ALLE ER VELKOMNE, både deltagere, vedhæng og alle andre borgere. Der vil være musik, multimedier, mad & drikke.
Kontakt til foreningen (samt de enkelte kunstnere) via: http://daysofartandlove.dk
Med venlig hilsen
Days of Art & Love

[...]Dine ord: dansende sommerfugle, der løftede mig fra jorden. Sejlede rundt i mig og gjorde mig sindsygt beruset. Brusende oxytocin, kroppens egen lovemedicin, et drug man aldrig kan få nok af. Jeg er en junkie uden stof, jeg må ha’. Jeg er blevet en ninja på speed, har et need uden lige.  Tjekker mit forbrug på Telmore og ser mine gerninger lysende på skærmen. Bare jeg kunne fjerne dem.                                                                                                              

De samme ord limer nu mine ben til jorden. Jeg kunne næsten ikke stå, svajede som et siv i suset fra din sang, du fik det hele til at snurre rundt, jeg var lykkelig og bange på én gang. Men jeg har spillet harpe for en døv, kastet dyre ord efter en analfabet, du har intet set. Malet et vægmaleri for en blind mand. Det går over din forstand. Alt det jeg kan. Du er jo kun en mand. Nu sidder jeg fast i et spind, helt viklet ind i et sind, jeg ikke forstår. En, der ikke formår at gøre det færdigt, han begyndte. Det ville ellers pynte – vældigt – på dit cv. Du legede med en ild, der blev til et Sankt Hansbål, du løb mod mål, men ikke over stregen. Nu stopper legen [...]

Når jeg tænker på dig, rødmer jeg indvendigt 

Når jeg ser dig se på mig, se forbi mine fejl

Jeg vil råbe dit navn så højt, at jeg selv bliver døv, men jeg tør ikke

Jeg tør ikke tænke på dig, for jeg bliver mere og mere fortabt

Og går og falder i staver og ikke i hak.  

             -   -   -   -   -   -   -   -  -  -

 Jeg vil hviske dit navn så mange gange, at det bliver helt slidt og flosset

Og jeg ved godt, jeg er tosset, men det er du osse

Jeg vil hviske i dit øre, jeg vil sige det, jeg tror du længes efter at høre

Og jeg ved godt, jeg er tosset, men det er du osse

       -   -   -   -   -   -  -   -  -

Dine ord er berusende, lammende og larmende. Fanger mig

Løfter mig som vinger og bærer mig over alle sten på vejen.

De lænker mig til jorden, til dit ben og mit hjerte er bare i vejen.

Jeg kan ikke gøre andet eller mer’

Når jeg har vendt mit hjerte på vrangen, og du intet ser

     -   -   -   -   -   -   -   -   -   -   -

Jeg vil hviske dit navn…

Penslen trækker tigeren ud
nu poter på gulvet
i vinduet driver serpentiner væk
katten dukker sig

pelsen dirrer af stilhed
inden den iklædes
barnet

og knurhår
og youghurt
og juice
glider sammen på kinden
mens far forsvinder
bag en cowboyhat
og mor drukner
i en krystalkugle

huset er tomt
nu

dyr
spåkoner og cowboydere
fordriver
hverdagen og tiden
linoleumsgulvet
koldt og dødt
sander til
i sand
i sss
ss
s

BANG!

nu skal der kraftpetrvæltmig smadres
nu skal der denondelynemig ødelægges
nu skal der edderguddølme tæves

hvin og slag

rytmisk påkalder vi alt
gamle katte kigger ned
døde hilser på
vi griner med kløerne ude
vi griner med sygeligt hvide kontorgrin
vi griner med fordrukne blå rødvinsgrin
vi ser mod de uskyldigt brune kakaogrin

vi slår hverdagen i tusind stykker
imens sneen daler over
og vores visitkort endelig skriver
at vi er konger
at vi er dronninger

tigeren står på bagbenene
jubler ekstatisk
imens splinter
og kaffedryp
skvulper ud over sneen i haven

snart går vi hjem og boller
skaber en fandens massse ballede
og i morgen vil vi
som så ofte før
gætte på hvem vi var

[...]Det stof, drømme er gjort af. Hvilket stof er det? Gardinstof, kunststof? Er de gjort af fantasi, af det, vi ikke tør sig’, gemmer indeni. Er de farver på et vægmaleri, går de over al fantasi, og hvad vil det sige? Og kan de sætte os fri, frelse os fra os selv. Fri os fra det trivielle, slippe os løs som et føl på en sommereng, der ikke har nogen bekymringer i sit sind.  

Er drømme en ikke anerkendt kunstart? Hvis det arter sig, bliver en drøm måske til noget stort, som nogle vil betragte og beundre og sige ”hmm… interessant” til, mens andre vil sige, at det er noget lort. Og det kan man sgu ikke tage penge for! Hvilket stof giver de bedste drømme? Og hvad hvis man løber tør for stof, kan man så ringe til en ven eller købe på klods? Hvorfor drømmer man sjældent med alkohol indenbords? Der er vel tale om en midlertidig lammelse af hypothalamus.                                                                                                                                                                                                           

Kan man drømme med åbne øjne? Det ligner et spørgsmål til Lægens Bord, I ved Svigermors Drøm. Han er jo så køn. Den pæne mand. Gad vide hvad han drømmer om? Har han en svigermor, og hvad drømmer hun mon? Men for at besvare seerens spørgsmål, det er fra Erna i Nørresundby.  Ja, kære Erna, man kan godt drømme med åbne øjne. Det kaldes caere in stavus på latin: At falde i staver på dansk. Det er noget, alle kan. Dagdrømme.

Hr. Grå sidder og venter på, at tiden skal gå. Hører stueuret slå, men tiden er gået i stå. Han rækker ud men kan ikke nå sin krydsogtværs. Livet synger på lånte vers. Udenfor er himlen grå, han husker, da den var lysende blå som hans øjne. Det var som i går.

Hr. Blå har de glade briller på, himlen er blå, han skal ud at gå, mærke havluften, lugten af saltvand, frisk blæst, tang, skaller, bølgeskum, der flyver rundt. Hvirvler op, banker gamle tanker, der var groet fast, løs. Hr. Blå har ikke noget, han skal nå. Himlen er så blå, så blå, og havet så stort. Han venter kun på, at han en dag kan gå over vandet og finde landet på den anden side. Han ved, det er der.

Hr. Grøn elsker at ligge på den grønne eng. Høre lærkerne synge, dufte de gule smørblomster i græsset rundt omkring. Bare ligge og lave ingenting. Grøn som saftige stængler, nyslået græs, en forårshæk. Grønt så langt øjet rækker, grønt i alle sprækker i den mørke jord. Hr. Grøn sagde: det er lige før, jeg tror, jeg er lykkelig. Det gør ikke noget, hvis jeg dør nu.

Hr. Rød er lidt blød. Han falder let, har let til tårer. Og det bliver kun værre med årene. Han lader sig betage, behage, lokke, forhekse, forføre, bortføre. Af syn, stemmer, dufte, af sin egen naive søgen, væk er fornuften og på søen ser han sin drøm sejle og sige: kom, du kan ikke fejle. Han lokkes let og flyder væk. Beruset af kærlighed flyver han af sted med usynlige vinger, der bærer ham og synger, lige indtil han vågner, og med ét er det hele væk. Engang fulgte han sin kærlighed til verdens ende, men her måtte han vende, vende om og se bæstet lige i øjnene. Hans hjerte blødte, og han brugte alle plastre i verden på at lappe det sammen. Han blev aldrig helt den samme. Men snart lod han sig alligevel forføre og bortføre, langt væk og uden at have plastre med.

Hr. Orange tror på at gribe chancen. For eventyr, for lidt lir, for nogle hurtige spir, og hvem si’r, at man skal sidde og vente på at alt det sjove kommer ind fra højre og lander lige for øjnene af en. Næh, Hr. Orange er ikke slave af hvad der sig hør og bør, hvad flertallet gør, han bruger mere smør, end hans hjerte kan bære, men det skider han på, for han vil hellere være. Være glad og ikke undvære.Være og gøre, som han lyster, og ikke som hverdagens krystere følge den udtrådte sti, der er så blottet for fantasi, at nogen burde jævne den med jorden. Uden fantasi dør vi, siger hr. Orange.

Hr. Violet tager livet let. Tager alting med et smil, for han ved, at surhed og sorg giver mavesår. Han spørger ikke om lov, når han går på æblerov. Klatrer i træer, løber ud i sneen i bare tæer, kan ikke lade være med at gøre fjollede ting. Hr. Violet spørger ikke om lov til at have det sjovt. Hele livet. Han går aldrig i ring, tager altid en ny vej ud eller hjem. Ser verden med et barns øjne, helt fri for løgne, nysgerrig, og som om han så alt for første gang, labber han hele molevitten i sig og synger sin sang.